Bibliotekets App

Med app'en 'Biblioteket' kan du søge og bestille blandt tusindvis af materialer og andre tilbud - f.eks. bøger, film, musik, ebøger og lydbøger.

For at få mest ud af app’en, skal du være oprettet som låner på biblioteket. Hvis du ikke er oprettet, kan du gøre det her på bibliotekets hjemmeside eller ved at møde op på Fredericia Bibliotek i den betjente åbningstid.

Når du er logget ind i app'en, kan du modtage beskeder om reserveringer og afleveringsfrister, hvis du tilmelder dig push-beskeder.
 

Hvad kan jeg bruge app'en til?

- Reserver bøger og andre materialer til afhentning på dit lokale bibliotek.

- Få overblik over dine lån, reserveringer og mellemværender.

- Forny dine lån.

- Se bibliotekets åbningstider.

- Læs om og tilmeld dig bibliotekets arrangementer.

- Se nyheder fra biblioteket og få inspiration til gode læseoplevelser.

 

Lånehistorik

For at få adgang til din lånehistorik, skal først acceptere betingelserne for dataopsamling, og herefter vil din lånehistorik aktiveres. Den opsamler aktive lån fra det tidspunkt, hvor du har accepteret og aktiveret lånehistorikken. 
 

Hold din app opdateret

Ældre versioner af app'en har ikke den fulde funktionalitet. Derfor anbefaler vi, at du altid holder app’en opdateret til den nyeste tilgængelige version for Android og IOS.