Turistinformation
Turistbureauet ligger på biblioteket. Vi hjælper med info om kultur og aktiviteter i Fredericia.
Spørgsmål
Har du spørgsmål er de velkommen til at kontakte os: turisme@fredericia.dk. eller ring 72106800 i tidsrummet 10-14 på hverdage.
Brochurer
I Velkomstcenteret på Fredericia Bibliotek kan du finde et stort og varieret udvalg af brochurer. Vi har primært fokus på lokalområdet, men du kan også finde inspiration til oplevelser i resten af Danmark. Her kan du finde alt lige fra vandreture til hvalsafari. Du kan også få et gratis bykort.
Souvenirs
I Velkomstcenteret på Fredericia Bibliotek kan du altid finde et udvalg af souvenirs med et lokalt islæt. Vi har både fokus på det historiske Fredericia samt byens mere moderne sider. Vi har alt lige fra emaljekrus og puslespil til postkort og landsoldater.
Guidede ture
Tag med på guidet tur og kom helt tæt på Fredericias spændende og unikke historie. Book online eller kontakt Visit Fredericia for en privat tur. Læs mere om guidede ture
Det Hvide Vandtårn
Adgang til Det Hvide Vandtårn koster 20 kr. per person. Der er gratis adgang for børn under 10 år. Der er åbent alle dage fra kl.8-18. Tårnet ikke er handicapvenligt.
Adgang købes via betalingssystemet, som hænger ved indgangen til vandtårnet. Der kan betales med danske og udenlandske betalingskort med kontaktløs funktion, samt GooglePay, ApplePay og MobilePay. Fra tårnets top kan du nyde udsigten mens du spiser din medbragte madpakke ved et af de mange borde. Læs om tårnets historie
Fisketegn
Fredericia byder på mange muligheder for lystfiskeri, og i Velkomstcenteret på Fredericia Bibliotek kan du købe fiskekort til byens voldgrav. Ønsker du at fiske i åerne eller i havet omkring Fredericia skal du købe et almindeligt fisketegn. Køb Fisketegn
City gavekort
Velkomstcenteret på Fredericia Bibliotek sælger city gavekort for Fredericia Shopping. Gavekortet kan bruges i udvalgte butikker i Fredericia. Vær opmærksom på at det koster 10 kr. pr. stk. at få lavet gavekortet.