Læseklubber
Brug biblioteket til finde bøger der skal læses i klubben. Vi giver også tips til hvordan en læseklub fungerer og hvordan en læseklub startes op.
Alle læseklub bøger bestilles på mail hos: katrine.bolton@fredericia.dk
Gode råd til læseklubber
Hvor kan I mødes?
- De fleste læseklubber vælger at mødes i private hjem
- Værtsrollen kan gå på skift.
- Andre læseklubber mødes i lånte lokaler i boligforeninger, sognegårde el. lign.
- Holder I jeres møder indenfor bibliotekets åbningstid, er I velkomne til at sidde her på biblioteket.
Hvor ofte, hvor længe, hvor mange?
- De fleste læseklubber fungerer bedst, hvis der er mellem 8-12 medlemmer.
- Mange læsekredse mødes 1 gang om måneden.
- For at have tid til hygge og diskussion, er det en god ide at afsætte 2 timer til møderne.
Hvad vil I læse?
- I kan skiftes til at vælge en bog i jeres læseklub, så I får læst forskellige typer og genrer.
- I kan vælge en bestemt genre, som I vil læse i jeres læseklub f.eks. krimier eller klassikere.
- I kan vælge at læse et helt forfatterskab eller læse filmatiserede bøger og se filmen sammen.
- Aftal et møde med en bibliotekar til en snak om hvilke bøger, som I kan kaste Jer over i jeres læseklub.
Alle bøger skal bestilles hos Katrine Bolton Send en mail til katrine.bolton@fredericia.dk
I kan finde inspiration til bøger i oversigten herunder.
Liste over læseklubsæt
Aidt, Naja Marie: Sten, saks, papir
Thomas' far er død og ved oprydningen finder han et papir med oplysninger, der sætter familien under pres.
Askov Stine: Katalog over katastrofer
Om en almindelig pige med en ualmindelig familie i 1980'ernes Danmark.
Asmussen, Peter: og tilsidst går verden under
Her fortælles om Louises liv, fra hun fødes i juli 1914, til hun dør dagen før sin 100 års fødseldag.
Blæsbjerg, Kim: De bedste familier
Bro, Ditte Holm: Hver gang du trækker vejret .
Colling Nielsen, Kaspar: Den danske borgerkrig 2018-24
Danmark i fremtiden. I 2018-24 raser borgerkrigen med drab, selvtægt, sammenbrud og kaos til følge.
Conradsen, Keld: Byen og havet
Damsgård Andersen, Puk: Ser du månen, Daniel : 13 måneder som gidsel hos Islamisk
Om freelancefotografen Daniel Rye, der sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien.
Didierlaurant, Jean - Paul: Læseren i morgentoget
Guylain læser hver morgen sider højt fra bøger i morgentoget på vej til arbejde.
Doerr, Anthony: Alt det lys vi ikke ser
Roman om den tyske soldat Werner, som er ekspert i at opspore radiotransmissioner.
Englund, Christina: Slugt
Roman om den amerikanske fotograf Francesca Woodman, der voksede op i 1970'erne i New York.
Fastrup, Karen: Hungerhjerte
Ferrante, Elena : Min geniale veninde: barndom, tidlig ungdom
Elena og Lila vokser op i et fattigt voldeligt kvarter i Napoli i 1950'erne.
Foss, Kristian Bang: Døden kører Audi
Asger mister alt og må tage et job som handicaphjælper hos den kronisk syge og hashrygende Waldemar.
Foss, Kristian Bang: Frank vender hjem
Frank, fra en fattig arbejderfamilie, møder på universitet Thea, der kommer fra en rig familie.
Friis, Agnete: Sommeren med Ellen
Jakob får et opkald fra en gammel bekendt fra en fjern fortid. Det får ham til at rejse tilbage til Østjylland.
Guldager, Katrine Marie: En uskyldig familie
Fra en oprørsk opvækst i en venstreorienteret sydfynsk familie opnår Frederik succes på det brølende finansmarked.
Hassan, Yahya: Yahya Hassan
Digte.
Helle Helle: De
Lolland i 1980'erne, med en 16-årig piges blik fortælles om hverdagen på gymnasiet og hjemme.
Helle, Helle: Hvis det er
To løbere render ind i hinanden i en stor jysk skov. De er faret vild og kommer til at tilbringe to dage sammen i den vilde danske natur.
Helleberg, Maria: Kvinderne fra Thy
Om to kvinder, mor og datter, der tager kampen op for at få et bedre liv på landet i Thy omkring år 1900.
Helleberg, Maria: Søstrerne fra Thy
De to søskende Gerda og Ruth er blevet voksne og lever to meget forskellige liv.
Hesselholdt, Camilla: Vivian
Biografisk roman om den amerikanske gadefotograf Vivian Maier.
Himmelstrup, Kristian: Pio
Holbæk, Michael: Strøm
Høeg, Peter: Effekten af Susan
Susan har en særlig evne, der får folk til at være oprigtige. Denne evne må i brug.
Jensen, Kristian Ditlev: Bar
Kristian Ditlev Jensen sætter ord på konsekvenserne af det livsvalg, hvor alkoholen vælges til og livet vælges fra.
Jensen, Peder Frederik: Det Danmark du kender
Den unge fremadstræbende Niels fra samfundets bund og borgmester Morten Jørgensen støder fatalt sammen en tidlig morgen på en landevej på Lolland.
Jensen, Peder Frederik: Rans vilje
Jessen, Anna Elisabeth: Om hundrede år
En stor familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver i hundrede nedslag.
Jessen, Ida: En ny tid
Thyregod, 1927. Lilly er 50 år og netop blevet enke.
Jungersen, Christian: Du forsvinder
Mias mand, Frederik, får en hjernesvulst og ændrer personlighed.
Klougart, Josefine: Alt dette kunne du få
Barbara kigger tilbage på sit liv, fra barndommen i 1980'erne og frem til nutiden i 2020'erne.
Koppel, Benjamin: Annas sang
Korsgaard, Thomas: Man skulle nok have været der
Da Tue mister sin lejlighed, nægter han at vende retur til familien i Skive. Han låner en sofa hos kollegaen Victoria.
Kristín Marja Baldursdóttir: Karlsvognen
En midaldrende kvindelig psykiater og en teenagepige er på tvunget ophold i en weekend.
Lee, Harper: Dræb ikke en sangfugl
En ni-årig pige fortæller om livet i en lille sydstatsby og om sin fars indsats som sagfører for en uskyldigt anklaget sort.
Leine, Kim: Profeterne i Evighedsfjorden
Den unge norsk-danske præst Morten Falck rejser i 1787 til Sukkertoppen i Grønland for at missionere.
Lind, Cecilie: Pigedyr
Lyngsø, Niels: Himlen under jorden
Roman om antropologen Nadia, som lever i en subkultur i katakomberne under Paris.
Løppenthin, Lea Marie: Livet går over sine breder
Marstrand-Jørgensen, Anne Lise: Margethe I
Med overblik og politisk list lykkes det den unge Margrete, datter af Valdemar Atterdag, at blive dronning i hele Norden og en af middelalderens mest magtfulde skikkelser.
Mondrup, Iben: Tabita
I 1960'erne tager Eva og Berthel to børn med sig fra Grønland, som de adopterer. Børnenes savn er stort og de voksnes forhold til hinanden er skrøbeligt. Alt er ikke idyl og især forskel i kultur er svær.
Moyes, Jojo: Mig før dig
Servitricen Lou må modvilligt tage jobbet som personlig hjælper for Will, der er lam i stort set hele kroppen og som har meget svært ved at acceptere sit nye liv.
Myers, Kirsten: Sommerbarn
Anne vokser op i Østjylland midt i 1960'erne. Hendes far er proprietær og hendes mor holder facaden udadtil.
Nordenhof, Asta Olivia: Penge på lommen
Ægteparret Kurt og Maggie har efter barske erfaringer med livet, fundet sammen i et ægteskab på godt og ondt.
Olsson, Linda: Astrid & Veronika
Veronika vender efter en stor sorg tilbage til Sverige, hvor hun langsomt opbygger et venskab med sin sære nabo Astrid.
Owens, Delia: Hvor flodkrebsene synger
Den smukke, men udstødte Kya Clark er opvokset i ensomhed i marsken i 1950'ernes North Carolina og i den nærliggende landsby kaldes hun marskpigen. Da den lokale skørtejæger findes død, mistænkes Kya for mordet.
Perrin, Valerie: Vand til blomster
Pilgaard, Stine: Meter i sekundet
En humoristisk roman om en ung kvinde, der involveres i højskolelivet i Vestjylland, hvor hendes bulderbasseagtige adfærd gør det lidt svært.
Pilgaard, Stine: Min mor siger
Fortælleren er en ung kvinde, der er blevet smidt ud af sin (pige)kæreste. Hun flytter hjem i præstegården til faderen.
Plambeck, Dy: Til min søster
Søstrene Aya og Andrea kører til Sverige med et haglgevær og Ayas to-årige datter Nola i bilen.
Ravn, Malene: Hvor lyset er
Kunstmaleren Carl Fischer levede et dramatisk og turbulent liv. Som voksen forelsker han sig i den yngre kvinde Ely, som han får et barn med uden for ægteskab. Men Carl vil ikke være far, han vil kun male.
Riebnitzsky, Anne-Cathrine: Den stjålne vej
En kidnapning, en voldtægt og et ægteskab ændrer dramatisk livet for tre skæbner under krigen i Afghanistan.
Riebnitzsky, Anne-Cathrine: Orkansæsonen og stilheden
Præsten Monica rejser til Guatemala for at mødes med en gammel bekendt.
Riebnitzsky, Anne-Cathrine: Smaragdsliberen
Jødedom, islam, kristendom og ateisme mødes i historien om smaragdsliberen Pierre, der har en nærdødsoplevelse.
Riel, Ane: Harpiks
Fortælling om pigen Livs opvækst i en anderledes familie.
Skov, Leonora Christina: De, der lever stille
Forfatteren Leonora skriver efter sin mors død historien om sit liv med moderen og uden moderen.
Tellerup, Malthe: Mestrene
Theisen, Rasmus: Molbohistorier
Thorup, Kirsten: Erindring om kærligheden
Tara og Siri er mor og datter og har et konfliktfyldt forhold.
Tind, Eva: Ophav
Eventyrlig roman om familiebånd på tværs af kontinenter.
Uthaug, Maren: Hvor der er fugle
Johan vil arbejde som fyrpasser, men det kræver at han er gift.
Vedsø Olesen, Anne-Marie: Vølvens vej
Episk fortælling fra jernalderen om den unge vølve-kvinde Snehild og hendes vej til indflydelse og gudernes gunst.episk fortælling fra jernalderen om den unge vølve-kvinde Snehild og hendes vej til indflydelse og gudernes gunst.
Willumsen, Dorit: Tjeneren og hans søster
Vraa, Mich: Haabet
Fregatten Haabet stævner i 1803 ud fra København med skibsreder Frederiksen og hans 14-årige datter Maria om bord.
Vraa, Mich: Under en anden himmel
Weitze, Charlotte: Rosarium
Eventyrlig og vidtvoksende slægtsroman om Johanne og de to døtre Lilly og Viola. Vi møder også pigen Esther, der har slået rod i skoven.
Wung-Sung, Jesper: En anden gren
Biografisk roman om mødet og forelskelsen imellem forfatterens kinesiske oldefar San Wung Sung og danske oldemor.
Wung-Sung, Jesper: Kvinde set fra ryggen
Ida Ilsted (1869-1949) fra Stubbekøbing møder i 1890 den store billedkunstner, Vilhelm Hammershøi, som hurtigt frier til hende, hvorefter hun over de næste 25 år lever som kunstnerens hustru, assistent, og ikke mindst: vigtigste motiv.
Aakeson, Kim Fupz: Bådens navn
Susse er ikke helt tilfreds med sit ægteskab med Mogens. Han køber en båd og drukner ved en ulykke.
Ørntoft, Theis: Jordisk
Hvordan får I begyndt en diskussion om bogen?
- Husk at det skal være sjovt, og at alle er ansvarlige for, at diskussionen bliver god.
- Lad eventuelt én være ansvarlig for at være ordstyrer.
- Lad gerne ordstyrerrollen gå på skift.
- Lad én lave et stykke forberedende arbejde med at læse og skaffe anmeldelser og analyser af bogen.
- Spørg efter hjælp på biblioteket.
- Start gerne med en runde, hvor alle kommer med deres umiddelbare oplevelse af bogen.
- Brug eventuelt en analysemodel som udgangspunkt for diskussionen.
Analysemodeller til læseklubber
Her er 2 eksempler på analysemodeller, der med fordel kan bruges til at åbne romanen, og som kan hjælpe jer som læsekreds, til at komme i dybden med romanen.
Enkel analysemodel
Var det en god eller dårlig bog? Og hvorfor? Snak om det I ikke forstår. Hvilken genre er det? Snak om bogen tema(er). Ligner det andre bøger I har læst? Har I læst andre bøger af forfatteren og hvordan passer denne ind i forfatterskabet? Hvad synes I om sproget? Er det godt skrevet – eller ej? Kom gerne med eksempler. Holder historien – hænger det sammen? Er personerne troværdige?
Udvidet analysemodel
Handling: Hvad handler teksten om Undersøg kæden af begivenheder
Personer: Hvem handler? Hovedpersoner/bipersoner, hvem er central? Alder, udseende, væremåde
Hvilke egenskaber tillægges de? Hvilke normer/holdninger repræsenter de? Hvordan opfatter de hinanden?
Sted, miljø og rum: Hvor foregår teksten og i hvilket miljø?
Tid: Hvornår foregår handlingen?
Fortæller: Hvem fortæller historien? Alvidende/jeg fortæller? Fra hvilket perspektiv/synsvinkel fortælles?
Komposition: Handlingens opbygning/kronologi?
Sprog: Ordforråd, høj/lav/neutral stil, billedsprog Hvordan er sproget?
Tema: Hvad er tekstens grundlæggende ide/budskab? Tekstens holdninger og værdier – og konflikter?
Perspektivering: Hvordan placerer teksten sig i forhold til forfatterskabet, genre, periode eller litterær retning? Hvordan forholder den sig til samfundsforhold og ideologi?