Taulov Bibliotek

Adresse

Højdedraget 2
7000 Fredericia
Danmark

Telefon
72 10 68 00

Taulov Bibliotek 

Taulov Bibliotek er et selvbetjent bibliotek, som er en biblioteksløsning, der betyder, at du kan benytte biblioteket mellem kl. 7.00 og kl. 22.00 hver dag.

Du lukker dig selv ind på biblioteket og kan benytte alle faciliteter. Du kan benytte bibliotekets computere og wifi. Du kan låne og aflevere materialer, hente reserverede materialer, læse aviser, tidsskrifter og anvende huset til møder.
 

Hvordan får jeg adgang?

Du skal være indmeldt på biblioteket. Du får adgang til biblioteket ved at læse dit sundhedskort eller lånerkort ved kortlæseren ved indgangen. Dørene åbner efter godkendt kontrol. Du skal være 10 år før du må benytte biblioteket. Hvis du tager børn under 10 år eller andre med dig ind, sker det på dit ansvar. Luk derfor kun personer ind, som du kender.
 

Videoovervågning

Der er videoovervågning af bibliotekets indgang og på selve biblioteket for at sikre, at der ikke sker noget uhensigtsmæssigt. Videooptagelserne bliver opbevaret og håndteret efter gældende lovgivning.
 

Afhentning af reserverede materialer

Du kan hente reserverede materialer på biblioteket. Når du får besked om, at dit reserverede materiale er klar til afhentning, får du et afhentningsnummer. Det skal du bruge, når du skal afhente dit materiale. Der kan dog godt gå 1-2 timer, inden materialet står på hylden, da det først skal transporteres fra Fredericia Bibliotek til Taulov. Du finder materialet på reolen med de reserverede materialer. De står i nummerorden, så det er nemt for dig at finde dit afhentningsnummer. Når du har fundet dit materiale, skal du låne det på automaten.
 

Lån

Når du låner på automaten, er det vigtigt, at du tjekker, at der står ”Udlånt” ud for alt det materiale, du tager med dig.
 

Aflevering

Du kan aflevere materialer på biblioteket. Du afleverer materialerne i automaten. Vælg "Aflevere" i automaten og følg anvisningen på skærmen. Di vil blive bedt om at sætte materiale i bogkassen eller på hylden. Husk at få en kvittering. Det er din garanti for at materialerne er afleveret. 


Har du brug for hjælp

Hvis du har brug for hjælp, kan du altid ringe til Fredericia Bibliotek på 72106800.
 

Møder

Der vil være mulighed for at holde møder i hele bibliotekets åbningstid. Der er det hidtidige mødelokale med plads til 8-10 personer, og der udover vil der i en sektion af biblioteket blive indrettet mødefaciliteter til ca. 20 personer.  Der vil blive en afskærmning, men vælger man at benytte det, må man acceptere, at der er andre mennesker tilstede i bibliotekslokalet  imens.  For at undgå dobbeltbooking, skal møder aftales via anna.skov@fredericia.dk 
 

Biblioteket er dit og mit

Det selvbetjente bibliotek bygger på et tillidsforhold mellem brugerne og biblioteket. Derfor opfordrer vi alle besøgende til at passe godt på biblioteket.

Husk på, at biblioteket er vores fælles ejendom, som gerne skal være til gavn og glæde for alle.